| Handelsbetingelser Her kan du finde alle de informationer du kan have glæde af som kunde hos UNICEF Danmark. Hvis du har problemer med at handle på vores hjemmeside eller andre spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, er du velkommen til at henvende dig via mail unicefdk@unicef.dk eller på telefon 35 27 38 00. Betalingsmuligheder Du kan kun betale din bestilling online ved brug af kreditkort. Det kræver blot at du anfører dit kortnummer, udløbsdato samt kontrolcifre. Data, som du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede, og det er kun PBS, der kan læse dem. Hverken UNICEF Danmark eller andre har mulighed for at læse dataene. Vi trækker først beløbet for varerne, når disse sendes fra UNICEF Danmark. Der kan aldrig trækkes et beløb større end det, du har godkendt ved købet. Er det sikkert at handle på nettet? Ja det er sikkert at handle i UNICEFs Danmarks netbutik. Både bankerne, PBS og forbrugerrådet betragter det som sikkert at handle online. Risikoen for at dine betalingsoplysninger bliver opfanget af andre er nærmest ikke-eksisterende. Forbrugerombudsmanden sidestiller risikoen ved handel på nette med risikoen ved al anden handel. Hvis du ønsker mere information, henviser vi til www.forbrugersikkerhed.dk. Ekspeditionsgebyr Der er ekspeditionsgebyr, når du bestiller varer i UNICEF Danmarks uanset betalingsform. Gebyret fremgår også på fakturaen. Ekspeditionsgebyt på almindelige forsendelser i Danmark er kr. 35 - dog kr. 75 på klassesæt under kategorien undervisningsmateriale. Ekspeditionsgebyr på almindelige forsendelser til Grønland og Færøerne: kr.100. Leveringsadresser Vi leverer varer til Danmark, Grønland og Færøerne. Det er muligt at anføre en evt. anden leveringsadresse, for eksempel din arbejdsplads. Leveringstid Vi bestræber os på at behandle ordrerne så hurtigt som muligt. Under normale omstændigheder vil dine varer blive afsendt tre til fem dage efter din bestilling. I forbindelse med vores forårs- og julekampagner kan leveringstiden være mellem 5 og 7 hverdage. Dette vil fremgå i vores netbutik. Returret/fortrydelsesret UNICEF Danmark er lukket mellem jul og nytår og kontoret er åbent for behandling af henvendelser den 3 januar. Skal der byttes julegaver har du fortrydelsesret til og med den 14. januar, ellers har du normalt 14 dages fortrydelsret efter forbrugeraftaleloven. Når varen returneres og fortrydelsesretten benyttes, kan dette kun ske, såfremt varen returneres i original emballage, så varen fremstår, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en sådan måde, som formindsker varens salgsværdi væsentligt. Hvis du benytter dig af fortrydelsesretten, skal du selv betale for portoen. Pakken skal sendes retur til: UNICEF Danmark Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø Hvis du returnerer en vare, bedes du vedlægge følgende oplysninger: ordrenummeret, som er anført på fakturaen (ikke ordrenummeret fra ordrebekræftelsen, som du fik tilsendt ved din bestilling), registrerings- og kontonummer. Når vi har modtaget varen og kontrolleret at den lever op til betingelserne for at fortrydelsesretten kan benyttes, overfører vi pengene til din konto. Alternativt kan du nægte at modtage varen, når den leveres. Reklamation Som forbruger har du to års reklamationsret, hvilket betyder at du enten kan få varen ombyttet eller pengene tilbage – afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at mangler ikke er opstået som følge ag et fejlagtigt brug af produktet. Hvis varen er behæftet med en mangel, er kunden berettiget til at kræve en ny vare tilsendt som erstatning. Dette forudsætter at reklamationen er berettiget samt at omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for UNICEF Danmark. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden to måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Ønsker du at reklamere over et produkt, bedes du ringe til UNICEF Danmark, inden du sender varen retur. Så sender vi en returseddel, som skal vedlægges sammen med varen samt en pakkeseddel, så vi betaler for fragten. Såfremt du ønsker at returnere varen skal det ske til vores adresse: UNICEF Danmark Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø Ikke afhentede varer Hvis du ikke afhenter varen inden henlæggelsesfristen udløber (typisk 8 til 10 dage), returneres den herefter til os. Vi vil meget gerne fremsende din pakke til dig igen mod betaling af fragtomkostninger på kr. 35. |